«

»

Jun 17

Sport – teams og lederskab

Der er gået sport i den.

I hvert fald taler man i de offentlige forvaltninger meget om, hvad der skal ske på den lange bane, når vi med vores teams skal nå i mål med de forskellige projekter.
Nogle gange kører det på den store klinge og vi skal lære medarbejderne af tackle situationer, hvor de bliver pressede.

Problemet med de offentlige instanser er, at det ofte kun bliver ved retorikken. For man er ikke det hold, man gerne vil være. Det er nok også en af de helt store forskelle på offentlige og private arbejdspladser.

En privat arbejdsgiver er selv en del af holdet. Han kan være træneren, anfører, sportschef eller meget andet, men han er en del af holdet.
Toppen i en offentlig organisation, forvaltning, ministerium eller hvad det nu måtte være er en politiker og er netop ikke en del af holdet.

Det vil sige, at vi har en topstyret virksomhed, hvor toppen ikke er en del af det hold, som de ansatte udgør. Faktisk bliver de ledende politikere nogle gange til modstanderen.
Et af de nye eksempler er embedsværket i miljøministeriet, som man fra politisk side prøver at give skylden for de punkter af miljøpakken, der mødes med kritik.
Det er ofte embedsværket og DJØF’ferne, der får skylden, men er det nu også deres skyld, eller er det et spørgsmål om at den poltiske ledelse ikke selv kan tage skylden og derfor må finde en syndebuk?

Men hvorfor er det egentlig sådan?

Tja. For det første kan en politisk styret organisation ikke altid være på samme side, som den politiker, der er i spidsen. Der er jo nogle lovkrav m.v., der skal overholdes. Det gør det svært at styre for en politiker, fordi han/hun bliver nødt til at navigere ud fra nogle andre præmisser end dennes ideologiske ståsted.

For det andet er det nok svært at finde en politiker, der vil påtage sig ansvaret for det, der går galt, blandt andet fordi det ofte rækker tilbage i historien og nogle gange er iværksat af forgængeren. Men nok mest af alt fordi det jo ikke ligefrem genererer de vilde stemmer at lave fejl.

Endelig er det jo i sig selv også problematisk, at man sætter folk, som mange gange ikke har lederkompetencer i spidsen for store organisationer og tror, at det nok skal gå.

Skal det være sådan?

Næh, det behøver det jo ikke. Vi kan jo altid ændre ting til det bedre.
Man kunne starte bagfra og i det mindste tilbyde de mange politikere en form for uddannelse i ledelse, hvis de absolut vil lede organisationen.

Man kunne også lade politikerne udstikke retninger og så lade professionelle folk tage sig af detailstyringen. Men det ville selvfølgelig også kræve at medier m.v. ikke lod dem stå for skud, når der sker sagsbehandlingsfejl eller andre fejl i organisationen, som ikke er af politisk karakter.

Er det vigtigt?
Ja for ……
Det er hamrende vigtigt. Den offentlige sektor fungerer på halv kraft i mange af de øverste lag, fordi man hele tiden holder et vagtsomt øje med hinanden i stedet for at arbejde sammen. Alle skal sørge for at holde deres egen sti ren og der går enormt mange ressourcer med at sørge for at dække sig ind, så det i hvert fald ikke er ens egen skyld, når det hele ramler.
Det vil sige, at der næsten ikke bliver truffet beslutninger og at dem, der endelig bliver truffet i hvert fald ikke er særligt væsentlige. Det vil også sige at toppen af organisationen er i en evig kamp med sig selv om ikke at begå fejl.

Samtidig med at dette ressourcespild sker i toppen af organisationerne, så knokler man løs på de nederste niveauer og er egentlig lige så undrende som resten af befolkningen i forhold til, hvad det egentlig er, der foregår.

Den allerletteste vej tilbage på rette spor er nok egentlig at de politikere, der har et ledelsesansvar skal forstå denne en ting ved deres arbejde. De er lederes og skal se at komme ind i kampen og finde ud af, at de altså også er en del af holdet. Ellers er der kun tabere tilbage i spillet.

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>