«

»

May 18

Hvem sagde “Robuste Medarbejdere”?

Wauw, jeg har læst det i mange jobopslag. ”Du skal være robust”, hvis du søger dette job.

Selvfølgelig skal man det i nogle tilfælde. Hvis man arbejder med mennesker, der er i svære situationer i livet, kræver det en særlig støbning, hvis man ikke skal lade sig gå for meget på af det. Vi er trods alt ikke robotter.

– Meeeeen, når det står i næsten alle jobopslag inden for det offentlige, så er der noget galt. Det er ikke meningen, at en pædagog, folkeskolelærer, jobkonsulent eller sygeplejerske, der arbejder inden for det, man må kalde normalområderne for deres specifikke fagområde, skal være specielt robuste.

Hvis det er nødvendigt at være robust for at varetage almindelig job, så er der noget galt, og det kan egentlig ikke være så mange forskellige steder, at der er noget galt.

1. Der stilles urimelige krav i forhold til normeringer
2. Der er tale om dårlig ledelse

Det er selvfølgelig lidt forsimplet stillet op, men ikke desto mindre er det sandheden i langt de fleste tilfælde.

Hvis der er tale om problemstilling 1, hvor der er urimelige krav, der gør sig gældende for den enkelte medarbejder, så er det et af de sværere problemer at løse. Nogle gange er det bundet sammen med en specifik lovgivning, andre gange hænger det sammen med sparekrav. Under alle omstændigheder, kan det virke uoverskueligt at gøre ret meget ved det andet end at leve med travlhed og endda i nogle tilfælde dagligt og vedvarende stress.

Det dur bare ikke.

Man bliver nødt til at gøre noget. I mange tilfælde kan en stor del af arbejdspresset fjernes, hvis man får kigget sine arbejdsgange, processer og procedurer igennem en gang til. Det kan man bare ikke, fordi alle er fange i en ond spiral, hvor man har for travlt til at kunne stille sig ud på sidelinien og kigge på, hvad det egentlig er man bruger tiden på.
Men kom nu fpor pokker i gang med det. Det er medarbejderne og deres trivsel, det går ud over. Det er ikke meningen, at de skal være robuste. Det er en ret sikker vej til undergang for de fleste. Vi kan bare ikke holde til altid at være så pressede.

Hvis det derimod er dårlig ledelse, så er der jo noget at gøre ved det. Man kan jo enten fyre eller uddanne en leder. Man kan også vælge at supplere lederen med en konsulent eller mellemleder, som kan fylde de huller der måtte være rent kompetencemæssigt hos lederen.
Igen kræver det dog, at m,an kan stille sig på sidelinien og kigge ind i den virkelighed, der udspiller sig på arbejdspladsen. Og hvem skal så lige gøre det? Det er jo ikke medarbejderne. De ”klynker” jo bare, hvis de brokker sig over lederen. Det er mange gange heller ikke chefen, som jo selv har ansat lederen og dermed også må tro på dennes kompetencer.
Det er en svær nød at knække, men det kan godt lade sig gøre og det er et af de steder, hvor det rigtig godt kan betale sig at få en konsulent til at komme og kigge ind i det hele udefra.

I langt de fleste tilfælde finder vi så ud af, at der er tale om en hel masse problemstillinger, der er viklet ind i hinanden og at det er helt umuligt at se en løsning på de indefra. Uanset hvor kompetent en leder end er, så kan hun eller han også drukne i andre opgaver. Så selv en robust leder kan også få nok.

Det korte af det lange er. Hvis du sidder og skal til at skrive et jobopslag hvor ordet ”robust” indgår, så tag lige og læn dig tilbage i stolen i 5 minutter og tænk over, hvorfor det egentlig er et krav til en ny medarbejder at han/hun skal være robust.
For det er altså ikke meningen, at vi skal være superhelte for at klare et almindeligt arbejde.

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>