«

Sep 19

Effektivisering eller kontrol?

Jeg læste for ganske nyligt en professor udtale det, som de fleste nok vidste i forvejen. Effektiviseringer i kommunerne, hvor man indfører stram styring og kontrol, virker ikke.

I kommentarerne kunne man så også læse, at der ikke længere arbejdes med tillid men kontrol og at alle pengene efterhånden går til dem, der skal kontrollere i stedet for dem, der rent faktisk udfører et stykke reelt arbejde.

DJØF’erne har i lang tid fået skylden for denne DJØF’isering af den offentlige sektor. Eller også har man gravet lidt dybere og fundet frem til, at det er teorier om New Public Management eller forsøg på at indføre LEAN, der er skyld i det.

Jeg tror dog, at vi i virkeligheden skal grave lidt dybere, hvis vi vil finde roden til problemet og især, hvis vi skal have en chance for at komme problemet til livs.

Ønsket om en effektivisering i den offentlige sektor udspringer nemlig ikke kun af et ønske om at gøre sektoren mere effektiv. Det er lige så meget et politisk ønske om at kunne fralægge sig det umiddelbare ansvar og at kunne pege fingre og sige meget præcist, hvor det er, det er gået galt.

Vi vil jo ikke have en Tøndersag mere eller se endnu en Dovne Robert hygge sig igennem på kontanthjælp. Så vi bliver nødt til at gøre noget.

Et af eksemplerne kunne være hele beskæftigelsesområdet. Man havde et fint system med en kommunal del, der tog sig af kontanthjælpsområdet og de forskellige områder for førtidspension og de mere problematiske områder. Samtidig havde man et a-kasse system, der var underlagt en statslig styring.
Problemet var jo så, at staten ikke kunne kontrollere sig selv og pege fingre ad nogen, når det ikke gik godt med at få dagpengemodtagere tilbage i arbejde. Så man lavede et forsøg, hvor man nogle steder slog begge dele sammen i et enkelt jobcenter.
Forsøget nåede aldrig til ende, fordi man allerede inden der forelå nogen konklusion, indførte modellen på nationalt plan. Så meget for et ”forsøg”.

Det var så stadig de samme mennesker, der arbejde med de samme mennesker efter nogenlunde samme lovgivning. Gad vide, hvorfor det ikke var mere effektivt?
Men fordelen var, at nu kunne man fra statslig side og endda fra en beskæftigelsesministers side bare pege på kommunerne og sige, at det der, det var bare ikke godt nok. Og det hele var pludselig kun kommunernes skyld. Det er da effektivt.

Nåh, men da det ikke virkede, og kommunerne ikke kunne gøre det bedre end a-kasserne og jobformidlingen kunne tidligere, så måtte man jo stramme op. Og sådan startede hele stram-op-bølgen på dette område. Først gik det ud over jobcentrene og kommunerne, men da det ikke hjalp med mere kontrol og flere regler, er man nu for nogle år siden begyndt at stramme meget mere op over for den enkelte ledige. Dog med den store ulempe, at man har kappet den forbindelsesline til virkeligheden, som man havde fra statslig side.

Den tunge administration, der ligger i kommunerne kan variere og det er ikke alle kommuner, der er lige tunge på denne del. Men det gælder dog for dem alle, at en meget stor del af administrationstimerne går til at tilfredsstille et kontrolapparat, som i virkeligheden skal sikre, at der sidder nogle politikere, styrelser og ministerier, som til enhver tid kan frasige sig ansvaret, for de har jo kontrolleret alt det, de skulle. Hvis det så alligevel går galt et sted i Danmark, så er der efterhånden også kun det ene håndtag at dreje på. Så skal vi have mere kontrol.

I dagens politiske klima er det svært at se, at det snart kommer til at gå den anden vej. Den enkelte politiker stilles ofte til ansvar af journalister – også for enkeltsager, som han eller hun ikke har haft kendskab til. Sådan som vores system er skruet sammen vælger de fleste i den situation at dreje på det førnævnte håndtag. Hvad skulle de ellers?

Sige, at det går jo nok, et det kun var en enkelt sag?
Det dur ikke vel.

Så længe vi vil placere skylden for enkeltsager vil reaktionen være den samme, så måske er det et sted at starte. Ellers kan vi måske lige så godt bare tage springet og blive fullblown tilhængere af et absolut totalitarisk Big Brother samfund.

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>